PM Vagt har beskæftiget ronderende vagter på byggepladser og virksomheder
En ronderingsvagt er den vagt, der fører periodevis tilsyn med din ejendom og sikkerhedsmæssigt tilser dit personale, således at eventuelle skader ikke vokser uforholdsmæssigt.
Vi efterser bevogtningsstedet efter aftale med dig, således at dine behov og krav for sikring opfyldes. Du bestemmer selv hvor hyppigt og hvor længe, vi skal føre tilsyn med din ejendom eller sikre, at dit personale har det godt.
En ronderingsvagt er eksempelvis god, hvis du ønsker at sikre din virksomhed mod brand- eller vandskade. Derved forhindres ødelæggende driftsstop og tab af menneskeliv, ejendom, papirer og maskiner.
Vi kontrollerer, at det, vi kalder skallen af bygning eller plads mm., er sikret - vinduer og døre lukket f.eks. Hvorefter vi efter aftale med dig går ind på stedet og sikrer os, at kaffemaskiner ikke står tændt (udgør meget stor brandfare) samt at lyset er slukket, at vand ikke løber, samt at eventuelle pengeskabe er lukket og alt i øvrigt er i orden.
Razziatilsynet er den hurtige udgave af ronderingsvagten. Her får du et prisbilligt alternativ til at have en fast vagt siddende, eller en vagt gående hele natten.
Vi dukker op med uregelmæssige mellemrum, efterser facader og arealer og sikrer os, at vinduer og døre er låste.
Tilsynet virker præventivt, og vagten har stor mulighed for at afgøre, om noget er galt indenfor. Uregelmæssigheder rapporteres efter aftale med ejer/den ansvarlige.